Min politik

Jeg ønsker et samfund i balance. Jeg ønsker, at vi holder hånden under de svageste, men sætter dem fri, der kan og vil.

Mine politiske holdninger bygger helt overordnet på, at ønsker jeg et samfund, hvor flere tager ansvar for sit eget liv. Hvor vi belønner hårdt arbejde, men samtidig tager os af de allermest udsatte i samfundet. Det er det konservative DNA, som jeg er støbt af.

Min politik handler generelt om fire mærkesager. Jeg ønsker,

  • Lavere skat og virksomheder i vækst
    Vores virksomheder er fundamentet for vores velfærdssamfund. Derfor skal vores virksomheder slippes fri, og have flyvehøjde, så de kan gøre os alle rigere.

  • Respekt for loven og vores fælles værdier
    Vores fælles værdier er det, der binder os sammen. Og som er limen i vores samfund.

  • Hjælp og omsorg, når du har brug for det
    Vi skal hjælpe de svageste i vores samfund, og de skal have hjælp, når de har brug for det.

  • En god start på livet
    Vi ved hvor vigtige de 1000 første dage er i et barns liv, og derfor skal vi sørge for, at alle børn har de bedste forudsætninger for at udfylde deres potentiale og opnå deres drømme.